Fysiske rammer og faciliteter

Vores nye børnehave fremstår lys, og lokalerne er rummelige og funktionelle. Stuerne kalder vi Blå, Rød og grøn stue.  Stuerne har garderobe og eget badeværelse tilknyttet. Stuerne består af et stort grupperum samt par mindre siderum. Vi har dermed altid mulighed for opdeling og individuel aktivitet. Vores store alrum/ fællesrum giver mulighed for gruppe lege og aktiviteter med fysisk udfoldelse og udfordringer.

Alrummet bruger vi også til vores forældre arrangementer og forældremøder.

Vi har et sanserum som endnu er under opbygning.

Børnehavens legeplads ligger rundt om huset, indeholder stor sandkasse med legehus, vippe, gynger og en flisegang børnene kan cykle rundt på. Vi har planer om at indrette en sansehave/ legeområde,  på en del af legepladsen.

Børnehaven har egen bus, der bliver brugt til udflugter og ture ud af huset. Vi har tandemcykler og en ladcykel som også bliver benyttet til ture ud af huset.

Vi benytter skolens gymnastiksal og varmtvands bassin mindst en gang ugentlig.